Kønsstereotyper. Igen.

Jeg har lige sendt en mail til legeakademiet.dk. De har faktisk noget rigtig fedt legetøj. Derfor gør det mig ked af det når de skal fortælle min søn at dukkevogne og legekøkkener ikke er for ham. Eller når piger skal have at vide at alt det legetøj man kan bygge fede ting af eller tumle og boltre sig udendørs med er til drengene.

Her er mailen:

Kære Legeakademiet,

Jeg er af en bekendt blevet henvist til jeres hjemmeside, fordi jeg er ved at tænke over julegaver til mit treårige barn. Hvad angår legetøjets kvalitet så det herligt ud – men hvor bliver jeg trist over at se, hvordan I har delt legetøjet ind i “drenge”- og “pige”-legetøj.

Min treårige søn skal snart have en lillebror. Han går meget op i det og er super spændt på det. Men skulle man dømme efter jeres hjemmeside, så er dukkevogne ikke noget for ham. Ligeledes har han altid elsket at lege i køkkener. Han elsker at gi’ den gas med tusser, vandfarve, glimmer, limpistol og trylledej. Men at dømme efter jeres hjemmeside er det heller ikke noget han skal bryde sig om at se efter. Det synes jeg er synd.

Men ikke desto mindre kan jeg se, at min søn er privilgeret til sammenligning med pigerne. På jeres side med pigelehgetøj er der groft set tre kategorier: tegning/maling, skønhed og husholdning. Alt det, der kunne inspirere til at bygge, opfinde, udvikle og konstruere, er listet under drengelegetøj. Alt det, der kan udvikle motorikken er listet under drengelegetøj. Alt det der kan inspirere til at opdage, tænke stort sætte sig spor i verden – er listet under “drengelegetøj”.

Jeg arbejder som forsker i naturvidenskab, hvor det er et stort problem, at så få piger og kvinder bevæger sig ind. Jeg mener det er vigtigt at inspirere piger til, at matematik, fysi,k kemi og biologi også er for dem. Jeg mener det er vigtigt at lære piger, helt fra små, at de også kan blive opfindere, ingeniører, astronauter eller arkitekter. Desværre lærer alt for mange piger helt fra små, at det er noget for drengene, og at de selv er skabt til husholdning, omsorg og måske lidt kreativ udfoldelse i det små.

Jeg synes det er synd at begrænse børn på den måde. Det er selvfølgelig altid tilladt for forældrene at købe det legetøj til deres børn, som de vil – men når børnene skal opdage hvad de ønsker sig, ligger der et stærkt og uheldigt signal i den inddeling. Og børn lærer meget af den slags; det er grænseoverskridende og helt unødvenigt at stille spørgsmålstegn ved børnenes identitet på den måde, hvis de godt kunne tænke sig at lege med legetøj der ikke er oplistet under deres eget køn.

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at I lader børn være børn og legetøj være legetøj, og lader børnene selv om at vælge, hvad de synes er sjovt at lege med.

Med venlig hilsen,
Thøger Rivera-Thorsen
Ph.D. Kandidat, Astronomi
Stockholms Universitet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s