Når hjerte bli’r til smerte bli’r poppunk en pligt!

Med det motto har The Assassinators i det sidste par år fyret den af på københavns undergrundsscener. De spiller med masser af energi og rå punklyd, blandet med fængende syng-med-melodier og smækre overstemmer sunget af deres kvindelige forsanger og guitarist/backingsanger. Stilen er nærmest umulig ikke at elske, og de blev hurtigt fast inventar i Ungdomshuset, først på scenerne og siden på ladvognene til de mange torsdagsdemoer.

The Assassinators har før udgivet et demobånd og en 4-spors EP, og i fredags skulle deres første fuldlængde album, Sigt Efter Hjertet, frigives med manér på Loppen. Det blev dog  en lidt anderledes releasefest, da pladerne ikke var nået frem! Til gengæld gav gruppen den gas fra scenen i en grad, så ingen vist kan være gået skuffede ud. I forhold til tidligere koncerter kunne man høre, at de havde koncentreret sig om indspilningerne i et stykke tid – de virkede mere rutinerede end før, og samtidig sultne efter noget ordentlig publikumskontakt. Desværre var lyden ikke den bedste, så deres velkendte guitarfigurer lidt for tit druknede i støj.

Med som opvarmning var snothvalpene i trioen Reaktion. Der er ikke så meget andet at sige, end at hvis de fortsætter på den måde ret længe, så har de overhalet det meste af københavns punkscene indenom, inden deres stemmer går i overgang!  Vokalen kunne der godt arbejdes på, men selvom de nærmest er mindre end deres instrumenter, så er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer dér. De har en herlig respektløs attitude og havde ikke nogen problemer med at redde et par kiks hjem på charmen.
The Assassinators + Reaktion, Loppen, Fredag 7/3-2008.

Denne anmeldelse har været bragt i Arbejderen, tirsdag 11/3

3 thoughts on “Når hjerte bli’r til smerte bli’r poppunk en pligt!

  1. Jeg har intet hørt, men prøv at høre på deres MySpace. Repo Man i Fensmarkgade ville være et godt bud på det første sted de ville have den.

  2. Jeg købte LP’en fra http://www.no-pasaran.org
    Den koster 10 euro plus fragt, som er ca. 7 euro, det er bare at sende en mail til Timo, så kommer han med prisen. Det kan godt betale sig at bestille et par andre plader med, nu man er i gang, da fragten stort set er den samme.
    /sorteslyngel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s