Nutidens ungdom!

Jeg fandt denne artikel i Urban en gang i sidste uge, men har ikke haft tid til at lægge den op før nu. Men op skal den, for den har rystende nyt til ethvert demokratisk sindet menneske.

Det viser sig nemlig, at de unge i Broderlandet ikke har styr på deres fjendebilleder. Se bare her – klik på linket for at se en mere læsbar version:

Nej, de ungersvenske lider tilsyneladende af en alt for blødsøden socialdemokratisk rundkredspædagogik, at de kan være så ringe oplyst.

Det værste er ikke, at de tror, at kommunismen har bidraget til øget velstand i verden. Lidt industrialisering, elektrificering og alfabetisering af nogle hundrede millioner mennesker; så tror de straks, at det kan kaldes velstand. Spørg måske Paris Hilton, om hun er enig. Hun ved, hvad velstand er.

At de tror, at kommunismen skulle være en demokratisk struktur gør ikke sagen bedre. Herregud, man burde vide bedre end at læse folks partiprogram for at finde ud af, hvad de går ind for. Det ved enhver god, liberal Venstremand.

Nej, det værste er, at de unge ikke engang ved, at demokrati er det, som vi har her. Jan Björklund har ret, det står slet til med historieundervisningen. Hvad bliver det næste – at Sovjetunionen skulle have slået hovedparten af Nazitysklands hær?

Tak til de svenske medier for at bringe sådanne rystende forhold frem i dagens lys. Og tak til Urban for at viderebringe historien uden at lade de røde lejesvende blandt deres journalister forvanske budskabet.

Og tak til Björklund for hans resolutte indsats for at sikre en nøgterne og – ehm – værdineutral gymnasieskole i vort naboland.

Gammel kærlighed ruster ikke…

…Til gengæld kan mange andre slags forfald nå at sætte ind på de 5000 år, der er gået, siden dette par blev lagt i graven:

Gammel Kærlighed

…Fundet på mit højtelskede cosmicvariance.com

Det vides ikke, om det er af samme eller forskelligt køn, eller hvad dødsårsagen har været. men nuttede er de, det kan der ikke være meget tvivl om. Og som bloggeren Sean påpeger, så er det et kækt lille hint til digteren Andrew Marvell, som i dette digt bl.a. skriver:

The grave ‘s a fine and private place,

But none, I think, do there embrace.

 

Hihi – tænk en gang til, Marvell! 😀