Nu er vi i gaderne hvor I ville ha’ os!

Ungeren blirSikken uge. Ritt og Ruth valgte volden og satte antiterrorkorpset ind imod ungdomshuset. Rev det ned inden klagefristen udløb. En klokkeklar lovovertrædelse. Men det er ikke alle her til lands, der behøver at følge loven.

Politiet, for eksempel. De har anholdt hundredevis af folk, som befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Dommerne har varetægtsfængslet dem på samlebånd, mange uden skyggen af bevis. Ikke bare gadekampen, men også den fredelige protest er blevet kriminaliseret. De har uden dommerkendelse smadret dørene ind hos lovlige politiske organisationer. Anholdt mennesker fra provinsen og udlandet for at ville deltage i lovlige demonstrationer imod rydningen. Om det hele er ulovligt eller bare de første håndfaste følger af politiets øgede beføjelser er ikke helt sikkert. Men sikkert er det, at retssikkerheden har vanskelige kår for tiden.

Og gaderne har stået i flammer, folk har skreget deres afmagt ud imod politikæderne eller omsat den i vrede og stenkast og brændte biler. Og midt i alt dette har jeg forsøgt at skulle give kæresten et rart besøg i Danmark.

Der ligger masser af lange, harmdirrende rants og bobler inde i hovedet. Men lige nu er jeg træt, vred, kold og sulten. Har lige set kranen æde de øverste to etager af facaden på det gamle hæderkronede Folkets Hus, Jagtvej 69, mens politifolkene stod og grinede overlegent af vore magtesløse protester.

Men ét er sikkert. Husets død foregik meget i samme ånd, som da det blev bygget for over 100 år siden af en socialdemokratisk Arbejderbevægelse, der ikke ville finde sig i mere pis, og som ikke måtte afholde deres ‘samfundsomstyrtende’ arrangementer i de normale forsamlingshuse. Ironisk, bare, at det er to socialdemokratiske borgmestre, der har stået for at slå huset ihjel.

More to come. Intil da har jeg kun to ting at sige…

ta' hjem!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s