Salget af Ungdomshuset hvilede på løgn.

Jeg har diskuteret dette en masse gange, så lige som en slags dokumentation.

Kontrakten mellem politiker og vælger må siges at være brudt og dermed annuleret, det øjeblik politikerne spiller urent spil. At argumentere med ‘de demokratiske spilleregler’ over for ungdomshusets sympatisører og brugere giver derfor ikke så meget mening (klik på artiklen for at se den i læselig opløsning):

Ungeren-løgne

1.Marts 2007

Digt af Erwin Neutzky-Wulff fundet på Modkraft.dk.
Fotos fundet hist og her.

 

Stengade
Nu myldrer de atter i tusindvis frem,
de hjemløse finder på gaden et hjem,
på torvene flammer fortvivlelsens bål
og kvases med næver af gummi og stål.

 

 

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

 

Men der er nu også en anden slags vold,
der ikke er hed, men beregnende kold,
som stjæler begærligt af loven i læ
for egen mund frugten af samfundets træ.

 

newdrivning

 

Så længe man trænger os op i en krog,
vil brostenen tale sit åndløse sprog.

 

 

 

politikæde

 

Den synlige vold er jo kun et symptom.
Og SYGDOMMEN taler vi slet ikke om!

Nu er vi i gaderne hvor I ville ha’ os!

Ungeren blirSikken uge. Ritt og Ruth valgte volden og satte antiterrorkorpset ind imod ungdomshuset. Rev det ned inden klagefristen udløb. En klokkeklar lovovertrædelse. Men det er ikke alle her til lands, der behøver at følge loven.

Politiet, for eksempel. De har anholdt hundredevis af folk, som befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Dommerne har varetægtsfængslet dem på samlebånd, mange uden skyggen af bevis. Ikke bare gadekampen, men også den fredelige protest er blevet kriminaliseret. De har uden dommerkendelse smadret dørene ind hos lovlige politiske organisationer. Anholdt mennesker fra provinsen og udlandet for at ville deltage i lovlige demonstrationer imod rydningen. Om det hele er ulovligt eller bare de første håndfaste følger af politiets øgede beføjelser er ikke helt sikkert. Men sikkert er det, at retssikkerheden har vanskelige kår for tiden.

Og gaderne har stået i flammer, folk har skreget deres afmagt ud imod politikæderne eller omsat den i vrede og stenkast og brændte biler. Og midt i alt dette har jeg forsøgt at skulle give kæresten et rart besøg i Danmark.

Der ligger masser af lange, harmdirrende rants og bobler inde i hovedet. Men lige nu er jeg træt, vred, kold og sulten. Har lige set kranen æde de øverste to etager af facaden på det gamle hæderkronede Folkets Hus, Jagtvej 69, mens politifolkene stod og grinede overlegent af vore magtesløse protester.

Men ét er sikkert. Husets død foregik meget i samme ånd, som da det blev bygget for over 100 år siden af en socialdemokratisk Arbejderbevægelse, der ikke ville finde sig i mere pis, og som ikke måtte afholde deres ‘samfundsomstyrtende’ arrangementer i de normale forsamlingshuse. Ironisk, bare, at det er to socialdemokratiske borgmestre, der har stået for at slå huset ihjel.

More to come. Intil da har jeg kun to ting at sige…

ta' hjem!