Cosmotheoros

Crristiaan Huygens25/9-2006
Den hollandske astronom, fysiker og opfinder m.m. Christiaan Huygens skrev kort inden sin død værket Cosmotheoros, en lille sag, hvor han gjorde sig nopgle tanker om eksistensen og beskaffenheden af liv på andre planeter.

Bogen er ret hurtigt læst og virkelig interessant, for den præsenterer mange dristige tanker, og samtidig bærer den præg af en videnskabsmands samvittighedsfulde omhu; en omhu der godt nok kan være lidt komisk, når han som udgangspunkt argumenterer for, at der må eksistere liv på planeterne, ikke bare om vor egen sol, men også om de øvrige stjerner, fordi hvis der ikke gjorde, ville der ikke være nogle væsener til at værdsætte skaberværkets skønhed disse steder, og han nægtede at tro, at visse dele af skaberværket skulle være de andre under- eller overelegne.

Denne logik bliver selvfølgelig lettere absurd hen ad vejen pga. det fejlagtige udgangspunkt, men ikke desto mindre er argumentet her jo en vaskeægte prototype på Det Kosmologiske Princip, som er alment anerkendt i den moderne videnskab idag. Og vist begår Huygens fejl, der i bagklogskabens uendeligt klare lys ser ganske komiske ud; men han er også en af de allerførste til på systematisk vis at undersøge dette spørgsmål og dermed løfte det op over den blotte og bare spekulation. Han anvender faktisk både fysik og geometri i sine argumenter, og er på denne måde meget progressiv for sin tid.

Bogen i sin helhed kan findes online på dette site, men den er hverken særlig læser- eller printervenlig, Så jeg har lavet en sådan version i LaTeX og lagt den op på dette link, desværre skal illustrationerne printes seperat. Hvis nogen mener, jeg krænker noget ophavsretsmæssigt ved at lægge denne fil ud, så lad mig endelig vide det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s